:06:01
"Jeg indser nu, at vi har
bevæget os hen imod hinanden."
:06:05
"Imod de fire dage."
:06:08
Jeg vil ikke høre mere!
Brænd det bras.
:06:11
Jeg vil ikke høre det.
:06:13
Smid det ud.
:06:20
Hvad mere skriver han?
:06:23
At hvis mor fik brug for ham...
:06:27
kunne hun få fat i ham gennem
National Geographic i Washington.
:06:32
Han var fotograf.
:06:35
Han lover, han aldrig vil skrive mere.
:06:38
Og så slutter han af med:
:06:42
"Jeg elsker dig. Robert."
:06:50
Jeg slår ham ihjel.
:06:52
Det bliver svært. Han er død.
Det står i det her brev...
:06:56
fra hans advokat.
:06:59
Han efterlod det meste til mor.
:07:03
Han bad om...
:07:08
Hvad?
:07:10
at blive kremeret. Asken
skulle spredes fra Roseman Bridge.
:07:16
Fanden tage ham! Jeg vidste,
det ikke var mors påfund.
:07:20
Det var en syg fotograf...
:07:23
der fordrejede hovedet på hende.
:07:27
Hvornår døde sjoveren?
:07:29
l '82.
:07:31
Det var jo...
:07:34
tre år efter far.
Tror du...?
:07:37
Det ved jeg virkelig ikke.
:07:40
Sådan går det, når man flytter.
:07:42
Vi var børn, da det skete.
:07:45
Det er bare for meget.
:07:49
Tror du, hun gik...
:07:52
i seng med ham?
:07:55
Er du ikke snart vokset fra
Peter Pan og Påskeharen?
:07:59
Hold nu op! Hun var min mor.