:02:10
Det er to ting jeg husker
fra min barndom.
:02:14
Men var den så orange..?
Først husker jeg far.
:02:21
Han kunne se fraværende ud
og sige:
:02:24
"Livet bliver ikke altid
som man havde tænkt."
:02:28
Ville bare ønske at jeg forstod
at det var mit liv han snakkede om.
:02:33
Alligevel drog vi ud på eventyr.
Han stuvede os ind i vort gamle vrag,-
:02:39
-og fortalte spændende historier
om eksotiske lande-
:02:43
-mens vi kørte mod spændende
steder, som f.eks...Milwaukee.
:02:48
Det er utrolig hvor eksotisk
Wisconsin...ikke er.
:02:52
Allerbedst husker jeg
det han fortalte om mor.
:02:56
Vi besøgte kirken der de giftet sig,
og jeg ville høre alt om vielsen,-
:03:02
-og om onkel Irwin
som sov i makaronigratinen.
:03:07
Jeg plejede at spørge far,
hvornår han forstod, at han elskede mor.
:03:12
Da sagde han: "Lucy, din mor gav mig
en helt speciel gave."
:03:17
"Hun gav mig verden."
:03:20
Det var en globus med lys i, men
for en romantiker var det verden.
:03:27
Første gang jeg så ham,
gav han mig ikke verden...
:03:31
Men betalte for en billet. Men jeg
så frem til det hver eneste dag.
:03:37
Han kom til billetlugen
ved otte-tiden hver dag hele ugen.
:03:42
Og han var...perfekt!
Min drømmeprins.
:03:47
Vi har aldrig sagt noget til hinanden,
men en dag gør vi det. Det ved jeg.
:03:52
Jeg ved det bare! En dag
kommer jeg til at sige hvad jeg hedder...
:03:58
Og det vil blive helt perfekt.
Akkurat som min prins.