:38:00
Ikke nok...
Tror du ikke, jeg ved det?
:38:05
- Det håber jeg, John.
- Jeg er ræd, når du siger John.
:38:09
Hvorfor det?
:38:11
Fordi jeg...
:38:15
Jeg troede lige før,
at vi var på vej til Det Hvide Hus.
:38:21
Jeg følte, at du var med mig.
Du ved, Menschkeit...
:38:28
Pis. Menschkeit er noget pis.
:38:33
Det er 120 år med korruption,
studehandler og godtgørelser.
:38:38
Store kanoner mødes
og deler kagen.
:38:41
Det er din menschkeit. Pis.
Du ved, hvad du kan gøre med det.
:38:47
Spred det ud på markerne.
Får vi regn, gror en blomst måske.
:38:51
Det er sket.
:38:54
Midt i al det lort...
dukkede du op.
:39:00
- Du er den eneste vælger...
- Hold op.
:39:03
- Du kryber udenom.
- Nej, jeg gør ej.
:39:06
Jeg fortsatte bare fremad,
indtil jeg stødte ind i en mur.
:39:11
Det var dig. Og jeg indså...
:39:14
...at du var som mig,
da jeg var knægt.
:39:17
Ung, ambitiøs,
spidse albuer, men fair.
:39:21
Lidt urent trav, men altid
for en god sag. Klarer sig godt.
:39:25
Modtager ikke penge, men prøver
at bevare sin position, sin magt.
:39:30
For hvad kan man
gøre for folk uden?
:39:33
Men inderst inde...
:39:36
...ved man, der er en grænse,
man ikke må overskride.
:39:42
Men efter tusind handler
og én aftale for meget...
:39:48
...udviskes grænsen.
:39:55
Jeg havde også gløden i mig
ligesom dig, Kevin.
:39:59
Og det underlige er,
at det har jeg stadig.