:53:03
Stewardessen hører det og drøner ud,
og jeg råber: ''Husk kaffen, skat!''
:53:12
-Har du været oppe at flyve?
-Nej, men vitsen er bedst i jeg-form.
:53:22
-Men jeg har fået fisse.
-Godt nok.
:53:29
-Jeg var ude med en pige i sidste uge.
-Javel, ja. Skal l ses igen?
:53:35
-Aner det ikke. Jeg har ikke ringet.
-Amatør.
:53:41
Bare rolig, jeg har fod på.
:53:45
Hun er smuk, klog og sjov.
Og meget anderledes.
:53:51
-Ring til hende, Romeo.
-For at opdage at hun er dødkedelig?
:53:57
Hun er perfekt, som det er nu.
Det vil jeg ikke spolere.
:54:01
ller også vil du ikke spolere,
at du er perfekt, som det er.
:54:06
På den måde kan du komme igennem
livet uden at lære nogen at kende.
:54:16
Min kone pruttede, når hun var nervøs.
Hun havde mange små særheder.
:54:21
Hun fes også i søvne!
:54:27
n nat fes hun så højt,
at hunden vågnede.
:54:33
Hun vågnede og sagde: ''Var det dig?''
Jeg nænnede ikke at sige nej.
:54:38
Vågnede hun selv ved det?!
:54:46
Hun har været død i to år,
og jeg husker den slags. De små ting.
:54:54
Det er de ting, jeg savner mest.
De små særheder, som kun jeg kendte.