Kundun
prev.
play.
mark.
next.

1:20:03
De var hos mig hele tiden.
De lod mig ikke være alene et øjeblik.

1:20:07
De stak til mig
og fornærmede mig.

1:20:12
Moder, ingen kvinder i klostret
efter mørkets frembrud.

1:20:17
Fortsæt.
1:20:20
De har brændt huse ned
og tyranniseret folk.

1:20:26
De tror, at jeg...
1:20:29
De lod mig komme...
De lod mig gå, fordi...

1:20:34
Fortæl det.
1:20:39
Kineserne tror, jeg har
indvilget i at dræbe Dem.

1:20:46
Dræbe mig?
1:20:49
Jeg skal overtale Dalai Lama
til at acceptere deres styre.

1:20:54
Hvis det mislykkes...
tror de, jeg vil dræbe Dem.

1:20:59
De tror, at min egen broder vil
dræbe mig? Tror de virkelig på det?

1:21:38
Jeg hader at måtte komme her. Stedet
er en hyldest til fortiden. En ting til:

1:21:43
-Sangene må stoppe.
-Hvilke sange?

1:21:47
Sangene, folket synger om general Tan.
De synger om hans guldur.

1:21:53
-Han har ret. De er ret så krænkende.
-Vi kan ikke forbyde syngen i landet.

1:21:59
Så forbyd offentlige møder.
Og vi vil have 2000 tons byg til.


prev.
next.