:51:02
Min mand sagde, han havde været
her. Han ville afprøve sig selv.
:51:07
Og se om han var i stand til...
:51:20
Jeg ville tale med hende.
Måske kunne hun finde ham for mig.
:51:26
Blivher.
Jeg ringer til stationen.
:51:43
Hvor er den smuk.
:51:47
Den var en gave fra min mor.
Hun døde for nylig.
:51:52
Jeg har den hos mig
som et minde om hende.
:51:57
Det gør mig ondt.
:52:01
Men pudsigt nok kan jeg ikke
huske, hvornår hun gav mig den.
:52:08
- Hvordan kunne jeg glemme det?
- Hvad sker der, inspektør?
:52:14
Det ved jeg ikke selv længere.
:52:20
Jeg lod dit værelse stå, som det var.
Du kan sove her i nat.
:52:25
Rart at have dig tilbage igen,
selv om det kun er for en nat.
:52:29
- Karl, går det ur rigtigt?
- Ja, det har altid gået præcist.
:52:35
- Før eller efter middag?
- Hvad tror du selv?
:52:40
Hvordan kan det være nat allerede?
Hvordan gik jeg glip af dagen?
:52:43
Du er træt. Alt er muligt.
Se nu at få sovet.
:52:49
Så får vi rede på det i morgen.