1:29:01
-Ja?
-Hvad er der sket...
1:29:04
-mellem dig og din far?
-Hvad mener du?
1:29:07
Du har været så vred på ham,
siden du kom hjem.
1:29:12
Jeg ved det ikke. Der er noget der...
1:29:15
Det har ikke noget med dig at gøre.
1:29:17
-Han er snart alt du har.
-Hold nu op, mor.
1:29:19
Nej, du skal holde op.
1:29:21
I får brug for hinanden.
1:29:23
I plejede at stå hinanden nær. I er så ens.
1:29:28
-Sig ikke det.
-Hvorfor?
1:29:30
Fordi han ikke er perfekt?
Fordi han ikke er den...
1:29:33
du troede, han var?
1:29:39
Jeg kan ikke tale med dig om det.
1:29:41
Kom her. Sæt dig ned.
1:29:44
Jeg vil tale med dig. Sæt dig.
1:29:53
Hør her. Jeg siger det kun en gang...
1:29:55
og jeg burde sikkert slet ikke sige det.
1:30:00
Du ved intet om din far, som jeg ikke ved.
1:30:05
Intet.
1:30:06
Og forstår bedre.
1:30:12
Man giver tilladelser,
når man har været gift længe...
1:30:15
som man ikke troede, man ville give.
1:30:19
Som ung siger man:
"Jeg vil aldrig tolerere...
1:30:22
"det ene eller det andet."
1:30:24
Men tiden går, skat.
1:30:26
Når man har sovet sammen
tusind nætter...
1:30:29
og man har lugtet som babyopkast...
1:30:32
og man har set sin krop
falde sammen og blive blød...
1:30:35
og man nogle nætter har tænkt:
"Jeg holder ikke til det længere."
1:30:39
Men man vågner næste morgen...
1:30:41
der lugter af kaffe i køkkenet...
1:30:43
børnene har selv redt deres hår...
1:30:46
man ser på sin mand, og nej...
1:30:48
han er ikke den, man troede han var.
1:30:53
Men han er dit liv.
1:30:56
Og børnene og alt du gør,
er bygget op omkring ham.