:08:19
Jeg misunder din mor...
:08:23
Det gør jeg!
:08:27
Det må være skønt
at have nået det punkt i livet -
:08:32
- hvor man er f ærdig med gætteri.
:08:37
Man slipper f or at træff e
umulige beslutninger.
:08:41
Alle bekymringer, alle de f ejltagelser,
man har begået, er lige så værdifulde...
:08:46
... og dyrebare som de ting,
man gjorde rigtigt.
:08:51
Det må være sådan en lettelse!
:08:56
Man må f øle sådan en fred...
:09:00
Man behøver ikke være
hendes alder f or at f øle sådan.
:09:05
Men hvordan ved man det, f ør man
har alt bag sig? Føler du sådan?
:09:10
- Ind imellem.
Ikke altid, men ind imellem.
- Hvornår?
:09:15
Når jeg vågner på ranchen og ved,
hvad jeg har at gøre,
at jeg er hjemme...
:09:24
Jeg ved ingenting, når jeg vågner...
:09:30
Var det rigtigt at tage hende hertil,
væk fra hendes f ar og vennerne?
:09:37
Jo mere jeg prøver at løse tingene,
jo mere f alder de fra hinanden.
:09:42
Så burde du måske lade dem være.
:09:46
- Nej, det kan jeg ikke.
- Hvorf or ikke?