1:07:04
Må jeg stille et sidste spørgsmål?
1:07:08
- Hvad?
- Hvad spiste du?
1:07:11
- Hvad spiste du?
- Hvornår?
1:07:13
Den aften din far blev dræbt,
hvad spiste du så?
1:07:15
Hvor fanden skulle jeg vide det fra?
1:07:17
- Kan du ikke huske det?
- Det er 35 år siden.
1:07:20
- Hvad spiste din far?
- Det kan jeg ikke huske, for fanden.
1:07:24
Prøv. Det er et enkelt spørgsmål.
Hvad fik din far at spise?
1:07:39
Penne.
1:07:41
Udmærket.
Hvad fik du?
1:07:48
Ravioli.
1:07:51
Stod maden allerede på bordet?
1:07:53
Nej, de var ved at servere den.
1:07:56
Så du dem komme?
1:08:00
En af dem.
1:08:03
Han var klædt som afrydder.
1:08:06
Så din far ham også?
1:08:08
Nej. Jeg vidste,
der var noget galt med ham.
1:08:11
- Hvorfor, Paul?
- Bukserne. De var for pæne.
1:08:17
- Så han gik hen til bordet.
- Jeg kiggede på ham hele tiden.
1:08:21
Sagde du noget?
1:08:25
Nej.
1:08:28
Far var så vred på mig.
Jeg kunne ikke sige noget.
1:08:31
Og du var vred på ham.
1:08:34
- Hvad skete der så?
- Jeg opdagede aldrig den anden.
1:08:39
Og du bebrejder dig selv?
1:08:42
- Jeg kunne have reddet ham.
- Men du var vred på ham.
1:08:45
- Jeg burde have sagt noget.
- Du kunne ikke have reddet ham.
1:08:50
Jeg dræbte ham. . .
1:08:53
Du dræbte ham ikke, Paul.
1:08:55
Du var vred på ham,
men du dræbte ham ikke.
1:08:57
Jeg lod ham bare dø. . . !