:11:04
Halløj, mr Faraday!
:11:06
- Hvordan har han det?
- Udmærket.
:11:09
Hans psykolog siger -
:11:12
- at han gør fremskridt,
men stadig er meget indelukket.
:11:16
Og hans far?
:11:19
- Han har det fint nok.
- Ser han stadig den studerende?
:11:23
Ja, hun siger,
at han gør fremskridt, men . . .
:11:27
. . . han er stadig indelukket.
:11:33
Min nye makker er en omvandrende
computer, en cyberspacenørd!
:11:39
Når han møder en skurk,
virker han overrasket.
:11:43
Han burde gå hos dig.
:11:46
- Underviser du igen?
- Ja.
:11:49
Det ville have glædet hende.
:11:53
Min invitation står ved magt.
om og vær gæsteforelæser.
:11:59
- Jeg vil ikke på anklagebænken.
- Sådan ville det ikke blive.
:12:04
Jeg ved,
hvordan det ville blive.
:12:10
Og jobbet?
:12:13
Rutine.
:12:17
Det er det, jeg savner.
Samtalerne om vores job.
:12:22
Jeg fortalte hende om min dag,
og hun var tavs som en østers.
:12:28
- Utroligt nok, så savner jeg det.
- Invitér mig på middag.
:12:32
- Så holder jeg mund hele aftenen.
- Husker man hende?
:12:38
- Hvad mener du?
- I FBI.
:12:40
Husker folk hende,
eller bliver hun glemt?
:12:48
De husker hende.
:12:55
Leah døde for sit land.
:12:59
Unødvendigt.