:28:03
Hun kunne.
:28:07
Nogle af dem kendte hende.
:28:17
De bestræber sig sådan på
at kunne se en i øjnene.
:28:39
Undskyld mig.
:28:53
Lad ham være.
:28:59
Undskyld.
:29:07
Du savner hende.
:29:10
Undertiden indser man, at man
ikke er herre over sit eget liv.
:29:18
Hvad gør man så?
:29:24
Bevarer troen.
:29:29
Prøv at være herre
over dit liv med Grant . . .
:29:34
. . . og dine klasser.
:29:40
Hvad med dig?
:29:45
Jeg har familien.
:29:49
Og de bygninger,
jeg har tegnet.
:29:55
Sådan.
En smule op med skulderen.