1:12:01
I begyndelsen var der kun
englene og Gud.
1:12:05
Så skabte han mennesket.
1:12:07
Vi levede i trældom og tilbedelse
og bukken og skraben og forgudelse.
1:12:13
Han gav dem mere, end Han gav os.
Han gav dem et valg.
1:12:17
De kan vælge at tro på Gud
eller ignorere Ham.
1:12:21
Al den tid vi har været her,
har jeg følt fraværet af Hans nærvær.
1:12:25
Og det har smertet mig
og sikkert også dig.
1:12:28
Og hvorfor?
Fordi han har skabt os sådan.
1:12:32
Med den fri vilje
kunne vi ignorere smerten, -
1:12:35
- ligesom de gør.
Men nej, vi er trælle!
1:12:37
Jeg siger bare,
at en af os trænger til en lille lur.
1:12:42
Vågn op! Mennesket har besudlet alt,
hvad Han har skænket dem.
1:12:47
De fik Paradis og mistede det.
De fik jorden og ødelagde den.
1:12:51
De var Hans
mest begunstigede bestræbelse, -
1:12:53
- og nogle af dem tror end ikke,
at Han eksisterer!
1:12:56
Og alt det til trods -
1:12:58
- har han udvist
en uendelig, forpulet tålmodighed.
1:13:04
Hvad med os?
1:13:06
Jeg bad dig engang -
1:13:09
- om at lægge sværdet fra dig,
fordi jeg havde ondt af dem.
1:13:13
Hvad skete der?
Vi blev forvist fra Paradis!
1:13:16
Hvor var hans uendelige tålmodighed?
Det er ikke rimeligt!
1:13:22
Vi har udfriet vores gæld.
1:13:25
Synes du ikke, det er på tide?
1:13:28
Synes du ikke, det er på tide,
vi tager hjem?
1:13:32
Og for at gøre det må vi nok
gøre det af med dem, der er efter os.
1:13:37
Vent lidt. Slå dem ihjel?
1:13:40
Du taler om den sidste efterkommer!
Og Jay og Bob var da meget fine.
1:13:46
Hold inde, min ven.
Lad ikke din sympati få overtaget.
1:13:50
Det har jeg prøvet.
1:13:53
Uanset om hun er efterkommer,
så er hun stadig et menneske.
1:13:56
Ved at gå under den hvælving
får vi syndsforladelse.
1:13:59
Ingen skade sket.