:37:03
Kom ind.
:37:10
Marion...
:37:13
Åh, dr. Hartford.
:37:16
Hvor er det pænt af dig at komme.
:37:18
Jeg kom lige så snart,
at jeg havde fået beskeden.
:37:21
Mange tak.
:37:24
- Jeg er så ked af det.
- Mange tak.
:37:26
Din far var...
:37:29
Han var en meget modig mand.
:37:33
Åh mange tak.
:37:35
Hvordan går det?
:37:39
Jeg er en smule lammet.
:37:41
Jeg tror ikke, at det rigtigt er sunket ind endnu.
:37:45
Vil du ikke sidde ned?
:38:15
Det er så uvirkeligt.
:38:19
Far havde haft sådan en god dag.
:38:22
Hans hjerne var klar,
og han huskede så mange ting.
:38:30
Så fik han et lille aftensmåltid...
:38:32
...og han sagde, at han følte trang til en lur.
:38:37
Jeg gik ind i køkkenet og talte med Rosa
i en halv time højst...
:38:43
...og da jeg kom tilbage,
for at se hvordan han havde det...
:38:46
...troede jeg, at han sov.
:38:53
Men så opdagede jeg, at han ikke trak vejret.