1:10:01
Jeg forstår.
1:10:04
Overvejede I ikke...
1:10:06
at fortæIIe sherif Moran,
om at de havde mødt hinanden i tågen?
1:10:09
Det med batteriet, der var dødt?
1:10:12
Vi snakkede om det...
1:10:15
og bestemte os for ikke at gøre det.
1:10:17
Hvorfor ikke?
1:10:21
Fordi det så skidt ud.
1:10:23
Meget skidt!
1:10:24
Kazuo og jeg vidste det.
1:10:27
Vi frygtede,
han viIIe bIive ankIaget for mord.
1:10:30
Og det var Iige præcis, hvad der skete.
1:10:36
Men hvis sandheden var på jeres side,
hvad havde I så at frygte?
1:10:42
Retssager...
1:10:44
handIer ikke om sandheden...
1:10:47
-seIvom de burde.
-I fortiede bevidst...
1:10:49
sandheden. I Iøj, gjorde I ikke?
1:10:52
Det virkede som en fejItageIse
at træde frem.
1:10:55
Tror De ikke, fejItageIsen var, at I Iøj...
1:10:58
og bevidst tiIbagehoIdte informationer
under sheriffens efterforskning?
1:11:06
På mig virker det menneskeIigt.
1:11:09
De mener veI, det på en eIIer anden måde
undskyIder jeres Iøgne?
1:11:18
Jeg ved det ikke.
1:11:23
Jeg forstår det ikke.
1:11:25
Jeg kan sIet ikke føIge med.
1:11:29
Hvordan i aIverden kan De forvente,
at vi tror på Dem nu?
1:11:32
-Jeg trækker spørgsmåIet tiIbage.
-Et øjebIik!
1:11:35
-Jeg har ikke haft en chance.
-Ikke fIere spørgsmåI.
1:11:38
Det er nok, fru Miyamoto.
1:11:40
Sig ikke mere.
1:11:42
SeIvom De gerne viI sige noget
tiI hr. Hooks...
1:11:47
så er det ikke tiIIadt.
1:11:51
Meget veI.
1:11:52
Hr. Gudmundsson, viI De genafhøre...
1:11:57
Under omstændighederne
hæver vi retten for i dag.