1:24:02
Men jeg vil ikke bygge en ny by.
1:24:05
Jeg ved, hvor desinfektionsmidlet er,
og hvordan du har det, nar du vagner.
1:24:11
Du ved, jeg er stille
om morgenen og tager hensyn til det.
1:24:15
Det er en dans, man laerer med tiden.
Den er svaer. Svaerere end jeg troede.
1:24:21
Men der er mere godt end skidt.
Man giver ikke bare op.
1:24:25
Og det er ikke for bornenes skyld.
Men de er alle tiders, ikke?
1:24:30
Vi har skabt dem.
Taenk pa det.
1:24:33
Der var ingen, og pludselig
var der nogen. De voksede.
1:24:38
Jeg kan ikke sige til en fremmed:
"Josh har dine haender. "
1:24:42
"Kan du huske, da Erin kastede op
pa Lincoln Memorial?"
1:24:46
Jeg skal nok prove at slappe af.
1:24:50
Alle har traek, der gar en pa nerverne.
Det kan lige sa godt vaere dine traek.
1:24:56
Jeg er jo ikke som en dag pa stranden.
Men jeg er i stand til at finde den.
1:25:01
Det er ikke en kritik.
Det er bare en styrke, jeg har.
1:25:07
Du er en god ven,
og de haenger ikke pa traeerne.
1:25:13
Det star i "Grisen, der fik lov at leve" .
Jeg elsker, nar du laeser den hojt.
1:25:17
Du spiller grisen med liv og sjael. . .
1:25:20
. . . selv nar du er dodtraet.
Det siger en masse om dig.
1:25:25
Og er det ikke det vaesentlige?
Hvem man er?
1:25:30
For pigen
med hjelmen er stadig herinde.
1:25:38
Jeg vidste ikke,
hun fandtes, for jeg traf dig.
1:25:42
Jeg frygter, at hvis du gar din vej,
sa ser jeg hende aldrig mere.
1:25:47
Selv om jeg sagde, du fordrev hende.
Er det ikke paradokset?
1:25:53
Det sure med det sode. Yin og yang.
Den bedste tid og den vaerste tid.
1:25:57
Jack Sprat talte ikke fedt.
Hans kone talte ikke andet.