:33:01
Mr. Pocum lod altid folk
komme ind og lade vandet.
:33:06
Jeg kommer tilbage en anden
gang og køber ind for alvor.
:33:11
Kommer jeg i avisen?
:33:15
- Har der stået noget her?
- Ja, de franske kartofler.
:33:18
Mr. Pocum flyttede stativet herhen,
så det bliver sådan et...
:33:23
impulskøb.
:33:26
- Kommer det med i din artikel?
- Det er et godt spørgsmål.
:33:31
Jeg skriver en baggrundsartikel.
Ved du, hvad det er?
:33:35
- Nej, det tror jeg ikke.
- Det gør jeg vist heller ikke.
:33:56
- Undskyld, jeg først kommer nu.
- Far!
:34:00
Skal vi ikke i zoologisk have?
Hvad venter vi på?
:34:05
Skal du ikke have tøj på?
Hvad for et dyr vil du se?
:34:10
- Far, jeg vil se en flodhest.
- Kom, så skifter vi til bukser.
:34:19
Da jeg kiggede ind i hans øjne...
:34:24
Det var ligesom at kigge
på en ged eller sådan noget.
:34:29
Så kolde var de. Jeg har aldrig
ønsket, at nogen skulle dø.
:34:36
Men jeg bliver mere tryg,
når Frank Beechum er væk.
:34:40
Det var Dale Porterhouse,
revisor i Stokes and Whitney.
:34:45
Han var anklagerens hovedvidne
for seks år siden i en sag...
:34:49
der kulminerer
et minut over midnat...
:34:53
når Frank Beechum
får en dødelig indsprøjtning.
:34:57
- Oplysningen. Hvilken by?
- Oakland. Stokes and Whitney.