:27:00
Og hold jer væk fra mandens bil.
Det er snart spisetid.
:27:05
Gå hjem!
:27:11
- Det må du undskylde.
- Jeg er glad for, jeg fandt dig.
:27:16
Troede du da, jeg var
flyttet ud i forstæderne?
:27:22
Kom indenfor.
:27:29
- Og du er...?
- Angela Russel.
:27:32
- Og Warren?
- Mit barnebarn.
:27:37
- Er det Warren?
- Ja. Hvorfor er du kommet?
:27:44
Det er vigtigt, jeg taler med Warren.
Jeg skal tale med ham i aften.
:27:49
Og hvad er det, der er så vigtigt,
om jeg må spørge?
:27:54
En mand sidder i dødscellen,
og de henretter ham i aften.
:27:58
De siger, han myrdede
en ekspedient for seks år siden.
:28:03
Jeg tror, han er uskyldig,
og at Warren ved noget om det.
:28:07
Hvorfor tror du det?
:28:09
Fordi han er den eneste anden,
som var der.
:28:14
- Og hvor ved vi det fra?
- Vidnerne så ingen andre.
:28:19
Øjeblik. Der var altså vidner,
selv om der ikke var andre?
:28:24
- Ja...
- Forklar det lige. Jeg er forvirret.
:28:29
Der var en revisor og en husmor.
:28:33
- Hvide mennesker?
- Ja.
:28:38
Og hende Amy Wilson, som blev
myrdet, var også hvid, ikke?
:28:45
Jo, men jeg tror ikke...
:28:48
Du tror ikke, de søde hvide folk
kunne slå en sød, hvid pige ihjel.
:28:53
Men de så sig omkring og fik
minsandten øje på en sort dreng.
:28:59
Nej, sådan var det ikke.
Vil du ikke nok se tilbage i tiden?