:08:06
Vent.
:08:15
Først viser I mig guden. . .
og så spiser vi.
:08:27
Se her.
Forsteninger.
:08:30
Vejen til den store gudeby
er mærket med disse forsteninger.
:08:35
Da guderne rejste, gav de os ordre
til ikke at kigge på dem.
:08:38
Dem, der ikke lystrede,
blev forstenet i al evighed.
:08:43
Da guderne var her, fløj man.
:08:46
Man kørte i flotte vogne foran huler
med hvælvinger af guld.
:08:50
Og maden blev nærmest
tryllet frem.
:08:58
Guderne måtte ikke forelske
sig i dødelige kvinder.
:09:02
Det gjorde denne gud.
Den blev forstenet som straf.
:09:11
- Var det virkelig en gud?
- Tror du ikke på det, du kan se?
:09:27
Når solen går ned, kan man se
resten af guderne på himlen.
:09:31
De er det klare lys. . .
:09:35
De onde uhyrer jager i mørket.
Vi kan søge ly i en hule herhenne.