:08:01
Vil du se en gud?
:08:04
- Vi har set guder. Os begge to.
- Løgnagtige tyve!
:08:14
Vi var på jagt. Vi kan ikke vise dig
guderne, for vi har ingen mad.
:08:19
Og for at få mad skal vi
gå på jagt, du vantro.
:08:26
Vent.
:08:36
Først viser I mig guden. . .
og så spiser vi.
:08:48
Se her.
Forsteninger.
:08:51
Vejen til den store gudeby
er mærket med disse forsteninger.
:08:56
Da guderne rejste, gav de os ordre
til ikke at kigge på dem.
:09:00
Dem, der ikke lystrede,
blev forstenet i al evighed.
:09:05
Da guderne var her, fløj man.
:09:07
Man kørte i flotte vogne foran huler
med hvælvinger af guld.
:09:12
Og maden blev nærmest
tryllet frem.
:09:20
Guderne måtte ikke forelske
sig i dødelige kvinder.
:09:24
Det gjorde denne gud.
Den blev forstenet som straf.
:09:33
- Var det virkelig en gud?
- Tror du ikke på det, du kan se?
:09:50
Når solen går ned, kan man se
resten af guderne på himlen.
:09:55
De er det klare lys. . .
:09:59
De onde uhyrer jager i mørket.
Vi kan søge ly i en hule herhenne.