:42:01
Det dyr er usædvanIigt
inteIIigent og snarrådigt.
:42:05
Men det er også trodsigt.
Så vi skaI have en kIemme på det.
:42:09
Det er jo et menneskedyr.
:42:12
Mennesket er primitivt,
så vi skaI have noget primitivt.
:42:17
Såsom mad. Hvad tror du,
et menneskedyr kan Iide at spise?
:42:22
Hvad betragter det
som en Iækkerbisken?
:42:24
Det ved jeg sgu da ikke.
Det er umuIigt at sige.
:42:30
Før vi uddanner det i Iæremaskinen,
fører vi det op i bjergene -
:42:34
- sammen med nogIe af de andre.
Vi Iader dem tro, de er sIuppet væk -
:42:39
- og så Iæner vi os tiIbage
og ser, hvad de heIst viI spise. Ja. . .
:43:02
Se!
:43:13
Der er gået tre dage,
og de har endnu ikke spist.
:43:17
Netop. Nu, hvor de tror,
de er i sikkerhed -
:43:22
- finder de snart deres Iivret
og fejrer triumfen.
:43:38
- Hvad er det?
- Mad!
:43:48
Ingen gnister, ingen sten.
Hvad siger du, FIoyd?
:43:52
RigeIigt, der kan brænde,
men intet at tænde op med.