1:14:03
Det ved jeg godt.
1:14:06
- Er du ked af det?
- Nej!
1:14:08
- Hvad er der så galt?
- Det ved jeg ikke!
1:14:12
- Tingene har forandret sig.
- Men vi snakkede jo om det.
1:14:17
Jeg troede ikke, vi ville ændre noget.
Jeg troede, det var en fejltagelse.
1:14:23
Det er flere uger siden.
Jeg troede bare, vi var venner igen.
1:14:27
- Hvorfor var det en fejltagelse?
- Hvad?
1:14:29
Os to! Hvorfor var det en fejltagelse?
1:14:34
- Det har vi jo talt om ...
- Lad os bare snakke!
1:14:39
Var det, fordi du ikke kan klare,
at nogen kommer dig for nær?
1:14:44
Eller fordi jeg ikke er
god nok til dig?
1:14:48
Ryan, du kyssede mig,
og jeg kyssede igen.
1:14:54
Men jeg ville ikke ødelægge
vores venskab.
1:14:57
Heller ikke jeg.
1:15:00
- Hvis jeg kunne tage det i mig igen.
- Behold du det bare.
1:15:06
Læg det på hylden sammen med
alle dine andre engangsknald.
1:15:13
Hvorfor gør du det her?
1:15:16
Jeg var lige så overrasket over det,
som du var.
1:15:19
Men at være sammen med dig
var som at opleve verden på ny.
1:15:23
Jeg lå bare og stirrede på
de plasticstjerner, du har i loftet.
1:15:30
Og efter et stykke tid
dannede de et mønster.
1:15:33
Et sært, selvlysende mønster,
der bandt hele vores forhold sammen.
1:15:38
Og for første gang virkede alting
sammenhængende og logisk.
1:15:43
Som om du og jeg var del af en plan,
som jeg intet havde at gøre med.
1:15:48
Det føltes, som om jeg ikke behøvede
lægger planer mere, for nu levede jeg!
1:15:54
Som om jeg for en gangs skyld
ikke behøvede knokle for at være glad.