:03:01
Jeg afbrød min meditation. Jeg kunne ikke fortsætte.
:03:06
Der var noget, der rev mig tilbage.
:03:11
Hvad var det?
:03:15
Noget, jeg ikke kan give slip på.
:03:21
Skal du snart afsted?
:03:24
Vi er ved at gøre en konvoj klar med leverancer til Peking.
:03:29
Måske kan jeg bede dig om at levere noget til hr. Te fra mig?
:03:37
Det grønne skæbnesværd? Giver du det til hr. Te?
:03:41
Ja, han har altid været vores beskytter.
:03:44
Hvordan kan du give det fra dig? Du har altid haft det.
:03:50
For mange mænd er døde ved dets klinge.
:03:56
Det ser kun rent ud, fordi blod så let vaskes af.
:04:01
Men bruger du det retfærdigt, er du det værdig.
:04:08
Jeg må lægge det bag mig.
:04:11
Hvad vil du så lave nu?
:04:16
Kom med mig til Peking. Du kan selv give sværdet til hr. Te.
:04:21
Det bliver ligesom i gamle dage.
:04:25
Først må jeg aflægge besøg ved min mesters grav.
:04:30
Han blev dræbt af Jaderæven, og jeg har stadig ikke hævnet ham.
:04:35
Og nu vil jeg lægge dette bag mig.
Jeg håbede på hans tilgivelse.
:04:41
Slut dig til mig, når du har ordnet det.
:04:46
- Jeg kan vente på dig i Peking.
- Måske.
:04:58
- Værsågod. Passér.
- Tak. Lad os drage ind i byen.