:18:03
"Den pige, du engang kendte?
:18:09
"Førhen var intet slemt
:18:15
"Men nu er intet nemt
:18:18
"Har julen ændret sig
:18:22
"Eller er det kun
:18:27
"mig?"
:18:58
Herligt!
:19:09
"Lad blot alting være
:19:11
"Grufuldt
:19:12
"Men der er intet som hjem"
:19:21
Første etage: Fabriksaffald.
:19:24
De Hvem'er er svære at forskrække, Max!
:19:27
Men vi gjorde vores værste.
Og det er det vigtigste.
:19:30
I det mindste skræmte jeg den lille pige
på posthuset fra vid og sans.
:19:34
Med lidt held tager hun varig skade.
:19:52
Men sjovt nok sladrede hun ikke om os.
:19:54
Hun frygter nok for følgerne.