:11:02
Kom ind.
:11:05
Hvis det ikke er til besvær.
:11:07
Nej, selvfølgelig ikke.
:11:08
Det må være skønt
endelig at være hjemme.
:11:14
Han giftede sig igen. Jeg tror, de er i USA.
:11:18
Holder han kontakten med Emanuele?
:11:20
End ikke da vi var gift.
:11:26
Så du flyttede her tilbage?
:11:28
Det virkede som det nemmeste.
Jeg klarer tingene her for min mor.
:11:32
Hun har for travlt med museet
og universitetet.
:11:35
Jeg kan lide at være hjemme hos Ema.
:11:38
Når han har fri fra skole.
:11:42
Det er Turkana Søen. Og det er dig?
:11:47
Det er mig.
:11:48
Min far opholdt sig meget i Afrika,
da han var yngre.
:11:52
Han ville have mig til at se de steder,
han holdt af.
:11:56
Jeg styrede en gård der
sammen med min bror.
:11:59
Virkelig?
:12:01
Tæt ved Kilimanjaro.
:12:05
Han var ude for en ulykke der.
:12:08
Hvad skete der?
:12:10
Det fortæller jeg en dag.
:12:12
Idéen var at lære tingene at kende,
købe et sted.
:12:17
Jeg følte, jeg hørte til der. Jeg havde fred.
:12:25
Efter ulykken sagde jeg alle de sædvanlige
ting til mig selv.
:12:30
Hvor heldig jeg var at være i live.
:12:32
Pep! Kom hurtigt.
:12:35
Undskyld mig.
:12:45
Ond drøm.
:12:52
Ved du, hvordan man slipper af med
de onde drømme?
:12:57
Man tegner dem.