:31:02
- Deres pennestrøg afgør vor skæbne.
- Ja, det er mægtigere end sværdet.
:31:07
Jeg har jo andre at tage hensyn til.
:31:10
Uden Charenton står de
uden hjem, klæder og mad.
:31:14
Lad de tåber dø på gaden,
som det var naturens hensigt.
:31:20
Også med Dem?
:31:24
Jeg har været god mod Dem, marquis.
:31:28
Jeg har ladet Dem gå tur om foråret
og stukket Dem en ekstra pude.
:31:33
Jeg har drukket vin med Dem
og leet af Deres vulgariteter.
:31:38
Nu må De lytte til mig. For Deres egen
og hele Charentons skyld.
:31:44
De er jo også poetisk.
Måske skulle De gribe pennen.
:31:48
- Har jeg Deres ord?
- Oprigtig talt... De sårer mig dybt.
:31:54
Hvad nytter Deres rehabilitering,
hvis jeg, når jeg overgiver mig, -
:32:01
- blot bliver betragtet
med mistænksomhed?
:32:05
Har De ikke tiltro
til Deres egen medicin?
:32:13
Der kan man se.
:32:17
På Charenton
har selv væggene øjne.
:32:21
Ja, ikke sandt?
:32:28
Nå?
:32:30
Jeg benyttede fornuft og indlevelse.
De midler, der tjener os bedst her.
:32:35
- Og?
- Han svor at overholde reglerne.
:32:38
Han er mere end en patient.
Marquisen og jeg er venner.
:32:42
Løjerligt bekendtskab.
Hvis De har alt under kontrol...
:32:47
- Det har jeg.
- Så vil jeg aflægge en ven besøg.
:32:56
- Doktor.
- Jeg kommer for at hente min brud.