:54:01
- og så starter det hele forfra.
:54:03
Hvad får jeg ud af det?
Hvor er mine sko?
:54:09
Det er trist at høre,
du er så skuffet over dit liv.
:54:13
Jeg fatter ikke,
du ikke er skuffet.
:54:17
Jeg kunne være blevet 1000 gange
det, jeg blev. En af de rigeste...
:54:23
Hvordan kunne du
lade mig opgive mine drømme?
:54:29
Jeg vil godt vide det.
:54:33
- Hvem er du?
- Undskyld.
:54:38
Undskyld, jeg var så hellig før,
og at jeg er sådan et svin nu!
:54:42
Men måske er jeg bare ikke den
samme, som jeg var, da vi blev gift.
:54:48
Måske ikke. For den Jack Campbell,
jeg giftede mig med, -
:54:52
- ville ikke have brug for en habit
til 2400 dollars for at være tilfreds.
:54:58
Men hvis det er det,
der skal til, så køb den dog.
:55:02
- Vi bruger børnenes skolepenge.
- Glem det. Vi får os en kage.
:55:08
Det bliver ugens højdepunkt.
:55:25
Du må undskylde det før.
Jeg vil ikke skændes.
:55:30
Nogle gange tænker jeg bare på,
hvordan vi er endt her.
:55:35
Da vi var i college,
så du os da her?
:55:39
Livet har beredt os
et par overraskelser.
:55:42
Ja, det har det.
:55:45
Hvad ville du mene var den største
overraskelse? Jeg spørger bare.
:55:52
- Annie er da en i hvert fald.
- "Ved du hvad... vi er gravide."
:55:57
Ja, det må have været... det var.
Det var uventet.