:02:01
Hvad laver du her, min pige?
Du aner ikke, hvor hårdt livet bliver.
:02:07
Doktoren har tydeligvis aldrig været
en trettenårig pige.
:02:45
Alle satte vores kvarters dødsdag
ud fra Lisbon-pigernes selvmord.
:02:51
Folk så tegnene på det i
de syge elmetræer, det skarpe sollys -
:02:55
- og bilindustriens stadige nedgang.
:02:58
Vi teenagere forsøgte at få brikkerne
til at falde på plads. Vi kan ikke.
:03:05
Når vi ses til receptioner, ender vi
altid med at gennemgå sagen på ny.
:03:12
Kun for at forstå de fem piger, -
:03:14
- som vi efter alle disse år
ikke kan få ud af hovedet.
:03:20
Cecilia, den yngste, var tretten.
:03:26
Lux var fjorten.
:03:30
Bonnie var femten.
:03:33
Mary var seksten.
:03:38
Og Therese var sytten.
:03:43
lngen fattede, -
:03:46
- hvordan vores matematiklærer
kunne have så smukke døtre.
:03:52
Paul Baldino påstod,
han havde fundet Cecilia første gang.
:03:57
Det var mig, der fandt hende.
Jeg var i kloakken under vores hus.