:03:01
Jeg afbrød min meditation.
Jeg kunne ikke fortsætte.
:03:06
Dervar noget, der revmig tiIbage.
:03:11
Hvadvar det?
:03:15
Noget,jeg ikke kan
give sIip på.
:03:21
Skal du snart af sted?
:03:24
Vi erved at gøre en konvoj kIar
med Ieverancer tiI Peking.
:03:29
Måske kan jeg bede dig om
at Ievere noget tiI hr. Te framig.
:03:37
Det Grønne Skæbnesværd?
Giver du det tiI hr. Te?
:03:41
Ja, han har altidværet
vor beskytter.
:03:44
Hvordan kan du give det fradig?
Du har altid haft det.
:03:50
For mange mænd er døde
ved dets kIinge.
:03:56
Det ser kun rent ud,
fordi bIod såIet kan vaskes af.
:04:01
Men bruger du det retfærdigt,
er du det værdig.
:04:08
Jeg måIægge det bag mig.
:04:11
HvadviI du såIave nu?
:04:16
Kom med mig tiI Peking. Du kan seIv
give sværdet tiI hr. Te.
:04:21
Det bIiver Iigesom i gamIe dage.
:04:25
Først måjeg afIægge besøg
ved min mesters grav.
:04:30
Han bIevdræbt afJaderæven,
og jeg har stadig ikke hævnet ham.
:04:35
Og nuviIjeg Iægge dette bag mig.
Jeg måbede om hans tiIgiveIse.
:04:41
SIut dig tiI mig,
når du har ordnet det.
:04:46
-Jeg kan vente pådig i Peking.
- Måske.
:04:58
-Værsgo. Passér.
- Tak. Lad os drage ind i byen.