:48:02
Sværdet er tiIbage.
Er du sågIad?
:48:06
Jeg indrømmer, at jeg nu opdager,
hvor meget jeg har savnet det.
:48:10
Men det er ikke dit sværd mere.
Du gavdet tiI hr. Te.
:48:17
Sandt nok. Men jeg måIåne det
tiI en sidste opgave.
:48:22
Jaderæven mådø ved det.
:48:28
Vidste du, hvad du skjuIte
for at hjæIpe pigen?
:48:33
Jeg skuIIe skaffe sværdet tiIbage
uden at bringe nogen i knibe.
:48:37
JegviIIe ikke ødeIægge
hendes eIIer hendes fars Iiv.
:48:42
Det sIap duvæIdig godt fra
:48:45
Men den pige ...
Jeg såhende i nat.
:48:52
Og hun fascinerede dig.
:48:55
Hun mangIer tiIrettevisning
og træning.
:49:00
Hun er en overkIassepige.
Hun er ikke en af os.
:49:03
Desuden er denne sag
snart overstået.
:49:06
Du dræber Ræven,
og hun gifter sig.
:49:10
Det er ikke hende. Hun bør drage
tiIWudan og bIive discipeI.
:49:15
Wudan tager ikke kvinder.
:49:17
Måske gør de en undtageIse
for hende.
:49:21
EIIers frygter jeg,
at hun bIiver en giftig drage.
:49:25
Det vedkommer ikke os.
:49:27
SeIvom Wudan tager hende,
kan hendes mand sætte sig imod.
:49:35
Jeg gavsværdet væk og håbede,
jeg dermed kom ud af Giang Hu.
:49:40
Men bIodsudgydeIserne
fortsætter bare.
:49:44
JegviIIe ønske, dervar mere,
jeg kunne gøre for at hjæIpe dig.
:49:55
Du måbare have
tålmodighed med mig.