:46:03
Mester ... Jeg har i det skjulte lært
af dig, siden jeg var 10.
:46:09
Du troldbandt mig
med Giang Hu-verdenen.
:46:13
Men dajeg indså,
at jeg kunne overgå dig -
:46:16
- blevjeg rædselsslagen.
Min verden faldt i grus.
:46:22
Jeg havde ingen til at vejlede mig,
ingen at lære af.
:46:29
Tro mig ... jeg har stadig
et par lektioner, jeg kan lære dig.
:47:42
Sværdet er tilbage.
Er du så glad?
:47:46
Jeg indrømmer, at jeg nu opdager,
hvor meget jeg har savnet det.
:47:51
Men det er ikke dit sværd mere.
Du gav det til hr. Te.
:47:57
Sandt nok. Men jeg må låne det
til en sidste opgave.