:53:03
Smuk sø, ikke sandt?
Åh, undskyld.
:53:07
Efter krigen flytter jeg ind her,
så jeg kan se søen hver dag.
:53:12
Så kan jeg drømme rare drømme.
:53:15
Jeg er en drømmer,
som jeg også fornemmer, at De er.
:53:20
- Ja, det er en drømmeverden.
- Hvordan kan jeg dog hjælpe Dem?
:53:25
Politik er afskyeligt.
:53:28
En soldat må have disciplin
til at gøre det utænkelige.
:53:32
Og politik kræver evnen til at få
andre til at gøre det utænkelige.
:53:38
Men vi har brug for politikerne,
så vi finder os i dem.
:53:42
- l hvert fald indtil videre.
- Ja.
:53:45
Vi ser frem til en bedre verden.
En fredelig verden.
:53:51
En sejrrig tysk kultur.
Det er vores mål.
:53:57
- Det var smukke ord.
- Vi er tjenende soldater.
:54:03
- Ja, det er vi.
- Netop.
:54:09
- Har De spurgt ham?
- Om hvad?
:54:13
- Om han har jødisk blod i sig.
- Nej. lkke endnu.
:54:18
Fortæl mig, hvad han svarer.
:54:26
Man siger,
at det var en af bedsteforældrene.
:54:32
Hans far. Det siger rygtet da.
:54:35
Og hvis det er sandt,
tror De så, han vil fortælle det?
:54:41
Send en arbejdskopi om to dage.
Der må højst skrives 30 kopier.
:54:46
- Og få spolerne tilintetgjort.
- Javel.
:54:52
Lad os få dem ind igen.
:54:57
- Hvem er deroppe?
- Dr. Klopfer.