:49:01
De må gerne gå, mr. Morrison.
:49:04
Deres ekskone melder Dem ikke.
Og indtil videre gør vi heller ikke.
:49:10
For resten ...
Ingen Ray Coleman er meldt savnet.
:49:16
- Det er ikke godt nok.
- Farvel, mr. Morrison.
:49:26
Jeg havde ikke i sinde at gå i retten,
men nu har jeg ikke noget valg.
:49:33
Godt,
så ses vi klokken ti. Tak.
:49:41
Det var Berman. Han er sej.
:49:44
Men han er god.
Han klarede hele skilsmissen.
:49:47
Nu skal vi bare finde ud af ...
Hvad er der?
:49:51
Jeg fatter ikke, at du har fået dig
selv overbevist om, at denne mand ...
:49:58
- ``Denne mand``?
- Som bare ville hjælpe ...
:50:02
Skal jeg ignorere, at
min søn bor sammen med en morder?
:50:06
Din fantasi giver dig søreme
en god undskyldning, hvad?
:50:11
- Undskyldning for hvad?
- For at holde fast i dit gamle liv.
:50:17
Danny er din søn, og jeg ville aldrig
bede dig vælge mellem os.
:50:21
Men jeg vil ikke være vidne til,
at du slæber Susan i retten.
:50:26
Jeg har aldrig svigtet Danny.
:50:30
Og jeg kan heller ikke nu,
ikke nu, hvor det virkelig gælder.
:50:34
- Jeg er ked af det.
- Det er jeg også, Frank.
:50:38
Men jeg kan ikke.
:50:45
Vil du ikke nok skynde dig, skat?
Jeg vil ikke komme for sent.
:50:49
- Slap nu af. Mødrene vinder altid.
- Det er aldrig sikkert.
:50:58
- Har du det godt?
- Jeg fatter det stadig ikke.