:17:15
Gord, du er tilbage.
:17:30
Værsgo.
:17:36
Hallo?
:17:37
Gordie vil være lidt oprevet over
at være hjemme igen, så vær sød.
:17:42
Jeg er hjemme.
:17:47
- Gordie, sid ned. Vi skal have roastbeef.
- Hvorfor får I altid roastbeef?
:17:53
Lille Lord Fauntleroys mave gør ondt,
fordi der er for meget roastbeef i den.
:17:58
Det er kedeligt.
:18:01
- Jeg spiser en kyllingesandwich.
- Det gør du ikke.
:18:03
Det er skørt. Jeg er 28. Jeg burde kunne
spise en kyllingesandwich, hvis jeg vil.
:18:07
Han er 28, og han kan spise en
kyllingesandwich. Meget imponerende.
:18:12
Mike Fitzgibbons søn er atomfysiker,
og min søn kan spise en kylling.
:18:18
Jim, nej.
:18:21
Enten spiser du den fordømte roastbeef,
ellers kan du gå i seng.
:18:30
Godt.
:18:34
Gord. Lad være med at hamre så højt.
:18:38
Det er sent. Du vækker dine forældre.
:18:41
- Så brugerjeg den elektriske sømpistol.
- Ja.
:18:47
Gord.
:18:48
- Hvad?
- Drenge.
:18:51
Gider I to svanse at holde op
med at larme? Vi sover.
:18:59
For helvede.