1:02:02
... får den lov til at spise.
1:02:10
- Spise?
- Du ved udmærket, hvad den spiser!
1:02:15
Tror du, jeg synes om at vide det her?
Det gør jeg altså ikke.
1:02:20
Jeg synes ikke om at vide det her
uden at vide hvorfor.
1:02:24
Du sagde, at den spiser.
1:02:27
Kun visse ting.
1:02:32
- Fra visse personer.
- Lad os komme væk.
1:02:35
Den spiser lunger
for at kunne trække vejret.
1:02:40
Og øjne for at kunne se.
1:02:46
Det hele bliver en del af den.
1:02:48
Hvad den end spiser
bliver en del af den.
1:02:56
Den klæder sig som et menneske.
1:03:01
Men kun for at skjule,
at den ikke er det.
1:03:13
I sårede den ude på vejen.
1:03:17
Men kun så meget,
som den nu kan såres.
1:03:22
For den kan bare spise videre,
til den ikke er såret længere.
1:03:31
En af jer har noget, den synes om.
1:03:36
Og den holder ikke inde,
før den ved, hvem af jer det er.
1:03:42
- Hvordan?
- Det er ligemeget.
1:03:45
- Hvorfor jagter den folk på vejen?
- Den er nødt til at skræmme jer.
1:03:50
Der er noget ved frygten,
som den kan lugte.
1:03:53
Det siger den, om der er noget i folk,
som den måske vil kunne lide.