:19:10
Man kan mærke detaljerne.
:19:14
De småting,
man aldrig fik sat ord på.
:19:21
Og man kan mærke disse ekstreme
øjeblikke. Også selv om man ikke vil.
:19:29
Når man stykker det sammen,
får man fornemmelsen af en person.
:19:35
Nok til, at man ved,
hvor meget man savner dem.
:19:42
Og hvor meget man hader
det menneske, der tog dem fra én.
:19:54
Jeg har tilføjet en adresse.
Måske kan det give noget.
:19:59
Et forladt sted uden for byen. En fyr,
jeg kendte, lavede handler derude.
:20:07
- Det ligger isoleret.
- Det lyder perfekt.
:20:12
- Skylder jeg ..?
- Jeg gjorde det ikke for penge.
:20:16
- Undskyld.
- Pyt. Du har en ''lidelse'' ...
:20:22
Er du stadig på Discount lnn, værelse
304? Du glemte den hjemme hos mig.
:20:31
Ja.
:20:34
- Er de søde ved dig?
- Det kan jeg ikke huske.
:20:40
Ved du, hvad vi har tilfælles?
Vi er begge to overlevende.
:20:48
Pas godt på dig selv, Leonard.