:41:02
- Bobby!
- Fay Forrester!
:41:05
- Jeg skriver f ra Vietnam.
- De var nødt til at køre.
:41:11
Ikke kigge.
:41:13
Hvad laver du?
:41:17
Bøj benene.
:41:19
Du godeste...
:41:24
Ikke kigge.
:41:26
- Jeg sidder fast. Hvor skal vi hen?
- Ikke kigge, f ør jeg siger til.
:41:36
Nu må du kigge.
:41:39
Se nu.
:41:49
- Hvor er vi?
- Det er vores hjem. Her skal vi bo.
:41:56
- Hvordan har du klaret det?
- Din far trak i nogle tråde.
:42:01
Hjalp far dig?
:42:04
Os. Jeg tror, han blev glad for,
at jeg kom til ham.
:42:08
Jeg tænkte, at du gerne ville væk
f ra deres regler.
:42:13
Det er et godt komf ur.
Ovnen går op til 290 grader.
:42:21
Luk øjnene.
:42:27
Meget få mennesker har været
så søde ved mig, som du er.
:42:32
- Det må vel betyde noget.
- Det ved jeg ikke.
:42:39
Jeg har på fornemmelsen,
at det hele nok skal gå.
:42:46
Og...
:42:52
Jeg er f ærdig.