:21:00
Nej. Det var drengen.
:21:02
Hvilken dreng?
:21:04
Victor.
:21:05
Hvem er Victor?
:21:08
Drengen, der var her
lige før.
:21:11
Jeg sagde til ham, at jeg skulle læse...
:21:13
men han blev ved med at græde.
:21:15
Jeg tror, at han er en
forkælet unge.
:21:17
Han sagde, at vi er
nødt til at forlade huset.
:21:19
Nå gjorde han?
Og hvorfor græd han?
:21:23
Fordi han ikke
kan lide dette hus...
:21:24
men han skal bo her.
Hans far er pianist--
:21:27
-Hans far er pianist?
-Ja.
:21:30
Jeg har fortalt ham,
at han ikke må røre pianoet.
:21:33
Det må han ikke, vel Mor?
:21:36
Så, Du har også talt
med hans far?
:21:38
Nej, kun med Victor.
:21:40
Hans far er sammen med de
andre i hallen.
:21:42
Jeg kommer lige fra hallen.
Der er ikke nogen der.
:21:45
Så er de nok gået ovenpå.
De kigger på huset.
:21:48
Stop så, Anne!
Det er nok!
:21:52
Hvorfor græd du?
:21:53
Det var Victor!
:21:54
-Hvor er han så nu?
-Han gik ud der!
:21:57
Fortæl venligst
hvorledes en dreng...
:21:59
kan gå ind og ud
af dette aflåste værelse?
:22:05
Jeg troede,
jeg havde sagt det tydeligt.
:22:08
Ingen dør må åbnes...
:22:10
før den foregående
først er låst.
:22:12
Er det så svært at forstå?
:22:14
Dette hus er som et skib.
:22:16
Lyset skal holdes ude
som om det er vand...
:22:18
når vi åbner og
lukker dørene.
:22:21
Mine børns liv
er på spil!
:22:23
Men, frue--
:22:24
Modsig mig ikke!
Ti stille!
:22:26
Hvem af jer, var sidst i
det værelse?
:22:29
Lydia?
:22:32
Hun har ingen nøgler.
Det har jeg allerede sagt.
:22:35
Så kan det kun være Dem.
:22:37
Men jeg var i hallen
hele tiden.
:22:39
Og så gik jeg ud i haven.
:22:40
De så det selv.
:22:42
Jeg håber ikke De antyder,
at det var mig!
:22:45
Tror De virkelig,
jeg ville overse sådan noget...
:22:47
og sætte min datters
liv på spil?
:22:56
Du må ikke læse ved bordet.