:41:01
Så langsomt tømtes huset.
:41:05
Alle endte med at forlade
denne fordømte ø.
:41:10
Min familie forlod den
i sommeren 1940....
:41:13
lige inden invasionen.
:41:16
Det var det sidste,
jeg hørte fra dem.
:41:23
Jeg bebrejder dem ikke.
:41:25
Faktisk, rejste vi også.
:41:29
Selv om...
:41:31
når du nogen gange
forlader et sted...
:41:33
er det som om,
det er med dig hele tiden.
:41:37
Jeg følte det som om,
jeg aldrig forlod huset.
:41:41
Hvorfor rejste De?
:41:43
Nå, det var grundet
tuberkulosen.
:41:45
Hele området blev evakueret.
:41:51
Var det dengang, Lydia blev stum?
:41:53
Ja, det tror jeg...
:41:56
omend min hukommelse ikke er,
hvad den har været, frue.
:41:59
Hvad skete der med hende?
:42:06
Det skete pludseligt en dag.
:42:09
Hun... holdt op med at tale.
:42:13
Der må da være en årsag.
:42:16
Folk holder ikke bare op med at tale.
:42:18
Disse ting
skyldes altid...
:42:20
et slags traume.
:42:23
Noget må have
hændt hende.
:42:29
Blev i behandlet ordenligt?
:42:31
Ja, de var altid
meget venlige.
:42:33
De behandlede os
som om vi hørte til familien.
:42:38
Frue, jeg tror,
at jeg går i seng nu.
:42:41
Ellers kommer jeg aldrig
op i morgen tidlig.
:42:44
Afsted med dig.
:42:45
Jeg bliver her
lidt længere.
:42:47
Javel, frue.