:23:44
De døde fredeligt.
Du bør være taknemlig.
:23:48
Jeg er ikke taknemlig.
:23:52
Mine...
:23:54
forældre og min søster,
vi tog til Paddington station,
:24:01
i håb om at vi komme på et fly,
måske kunne vi købe os ombord på et.
:24:07
Jeg husker at min far havde
alle sine kontanter,
:24:09
selvom de var værdiøse.
:24:14
Omkring 20.000 mennesker
havde samme ide.
:24:19
menneskemængde var stigende.
:24:22
Jeg mistet om min søsters hånd.
:24:26
Jeg husker at gulvet var blødt.
:24:31
Jeg kiggede ned
og jeg stod på alle disse mennesker.
:24:35
Som et tæppe. Mennesker som
var faldet og...
:24:39
Et sted i mængden var der smittet.
Det spredte sig hurtigt.
:24:43
Ingen kunne løbe.
Alt du kunne gøre var at klatre.
:24:47
Klatre over flere mennesker.
Så det gjorde jeg så. Jeg klatrede.
:24:50
Og jeg kom op på toppen af en koisk.
:24:55
Ved at kigge ned kunne man skelne hvilke
ansigter der var smittet fra de andre.