:03:00
Er alting....
:03:02
- Det er mit første hus, og...
...Doyle, du får lånet.
:03:05
Jeg er ikke sikker på, at jeg fyldte
alting ud korrekt.
:03:07
Du er godkendt. Vi vil
have det klart til dig i morgen.
:03:10
Kom forbi, skal vi sige, 12.30,
og vi kan skrive under på det her.
:03:17
Hvad med dig?
:03:20
- Han købte alle de her instrumenter.
- Sikkert.
:03:23
Vidste du at
han byggede denne hall?
:03:25
Og et galleri....
:03:28
et herberg og et hospital
i Mexico.
:03:30
og et masse andre
fantastiske ting.
:03:34
Jeg mødte Simon Dunne,
da jeg var på universitetet.
:03:37
Jeg underviste børn
fra den lokale skole...
:03:39
børn, som ikke havde
mange ressourcer.
:03:42
Og en af de mennesker
som jeg arbejdede sammen med...
:03:45
sagde at hendes bedstefar
kunne lide at hjælpe børn i nød.
:03:48
Hendes navn var Mina Dunne.
:03:51
Faktisk, sidder hun lige derovre.
:03:55
Så min ven og jeg gik
til hendes bedstefar og vi sagde...
:03:59
at vi havde nogle børn,
som havde brug for en legeplads.
:04:03
Vi havde brug for $1000.
Han sagde, "jeg skal sige jer noget.
:04:06
I kan ikke få
$1000.
:04:09
til at bygge en legeplads.
:04:11
I kan få 10.000 til at bygge 10."
:04:14
Så det gjorde vi.
:04:17
- Hvor længe har du spillet violin?
- Seks år.
:04:19
- Hvordan med dig?
- Jeg føler mig som champagne.
:04:23
Jeg forstår ideen
med festlighed.
:04:27
Jeg ser bobler i champagne...
:04:31
og noget godt og smukt.
:04:36
Ikke en del af min sjæl forduftende...
:04:39
men... men opløftende...
:04:42
med...
:04:45
med glæde.
:04:48
Hvad jeg forsøger at sige...
:04:50
Jeg vil ikke have champagne.
:04:53
Jeg er champagne.