:25:01
"Ikke den lille!", blev vi ved
med at sige, min mor og jeg.
:25:08
Og alligevel blev hun
ligesom ham
:25:10
Bliv ikke chokeret.
:25:14
Hvad er klokken?
:25:16
Der er gået fire timer.
:25:19
EFTER TRE UGER
:25:23
Tager du til Cordoba?
:25:26
Ja... Jeg ville gerne blive,
men jeg kan ikke.
:25:29
Vi kan ikke gøre meget mere.
:25:33
Baren har været lukket i 20 dage.
:25:35
Børnene er hos naboen,
og vi har forsømt den anden.
:25:39
Hvis der sker noget, kan du
så være her i løbet af to timer?
:25:43
- Det kan du være sikker på.
- Vi må ikke miste troen.
:25:49
Jeg vil tænde nogle lys...
:25:51
...men jeg finder det svært
at have tro.
:25:55
Hvornår kan vi sætte hendes
medaljer på igen?
:25:59
Ikke endnu.
:26:01
Med alle disse...
sår, luftrørsåbningen...
:26:08
Hun tog dem aldrig af.
:26:24
Jeg henter en vase.
:26:45
Jeg må afsted til USA i tre måneder.
:26:49
Det er meget vigtigt,
siger min agent.
:26:52
Og alligevel... som tingene er her...
:26:59
...vil jeg ikke afsted.