:54:02
Han bad om den bedste pleje.
:54:04
Og jeg har et godt ry her,
så de foreslog mig.
:54:09
Da han så mig, genkendte han mig,
og tøvede lidt.
:54:15
Men til sidst valgte han Matilde
og mig som de eneste.
:54:18
Det er fire år siden.
Og her er vi så.
:54:22
Ikke også, Alicia?
:54:29
Jeg begyndte at gå til ballet,
da jeg havde en fridag.
:54:32
Og til filmbiblioteket for at se stumfilm.
:54:36
Tyske, amerikanske, italienske
film, dem alle.
:54:39
Bagefter fortalte jeg hende alt
om de film, jeg havde set.
:54:43
De fire mest tilfredstillende
år af mit liv.
:54:47
Jeg passer på Alicia.
:54:49
Jeg gør, hvad hun ville have gjort,
bortset fra rejserne naturligvis.
:54:53
Med mig og Lydia
er det modsat.
:54:58
Jeg kan ikke røre hende.
:55:03
Jeg genkender ikke hendes krop.
:55:06
Jeg kan heller ikke hjælpe sygeplejersken
med at vende hende.
:55:10
Og jeg føler mig usel.
:55:13
Tal til hende. Fortæl hende det.
:55:16
Jeg ville gerne,
men hun kan ikke høre mig.
:55:19
Hvordan kan du være
sikker på det?
:55:22
Hendes hjerne er død, Benigno.
:55:25
Kvindens sind er et mysterium,
især i disse tilfælde.
:55:29
Du skal tage dig af hende,
tale til hende...
:55:33
...glem ikke, at hun er i live,
og at du elsker hende.
:55:37
Det er den eneste terapi.
Jeg ved det af erfaring.
:55:43
Og hvad kender du til kvinder?
:55:46
Benigno, hvad kender du til kvinder?
:55:54
Hvad kender du til kvinder?
:55:57
Masser. 20 år sammen med en,
4 år med en anden.