:38:01
Der bør være vidner.
:38:05
Ellers tror ingen på os.
:38:12
Da jeg var lille...
:38:14
havde jeg en indbildt ven,
som jeg kaldte Mia Keshelly...
:38:17
der boede bag tapetet
i hjørnet af mit værelse...
:38:21
jeg plejede at besøge hende ofte,
jeg var enebarn...
:38:25
som du jo ved...
:38:28
hun var som en søster...
:38:29
vi plejede endog at slås
og sådan noget.
:38:36
Der skete så det i løbet
af de næste par år...
:38:40
at min mor holdt op med
at kommunikere med mig.
:38:43
Hun talte kun til mig
som Mia Keshelly...
:38:47
og skrev breve til mig...
:38:49
vi førte ingen samtaler.
:38:51
Selvfølgelig, til sidst erklæredes
hun sindsyg...
:38:56
men det var en underlig
måde at vokse op på.
:39:00
Du er sammen med
den rette mand.
:39:03
Jeg ved det,
det er det, der er så godt.
:39:06
For...
:39:35
Rheya?
:39:38
Det er mig.
:39:41
Det er mig.
:39:48
Jeg kan ikke huske det.
:39:52
Hvornår fik du det?
:39:57
Lige inden jeg kom hertil.