:18:02
Fortæl mig, Stuart Little,
bor du vikelig her?
:18:05
Ork ja jeg er en rigtig Little. Jeg er det mellemste barn
:18:08
Den mellemste Little.
:18:10
Sødt
:18:11
Hvor bor du så?
:18:13
-Du ved , her og der
-Du mener at du ikke har noget hjem?
:18:18
Engang boede vi i en kasse , ikke en rigtig kasse.
:18:22
Det varen af dem som
folk gemmer smykker i.
:18:25
Et smykkeskrin?
:18:26
Ja det må det have været
Et smykkeskrin
:18:29
Det var dejlig
:18:33
Nå men jeg har taget meget af din tid.
Jeg må heller gå før det bliver mørk.
:18:37
Nej vent du kan ikke gå.
Ikke mens du er skadet , du burde blive her.
:18:42
Det kan jeg ikke tage imod.
Jeg mener vil du virkelig gøre det for mig?
:18:47
Selvfølgelig , jeg har lige det rigtige.
Jeg er straks tilbage.
:18:49
-Imens kan du bruge min kats seng.
-Har du en kat?
:18:52
Du skal ikke bekymre dig om Snowbell.
Han kan ikke gøre en flue fortræd.
:19:02
De fluer kommer altid bag på en.
:19:12
Jeg prøver at spise rigtig men føler
mig alligevel opblæst.
:19:16
Måske vil mere mad hjælpe.
:19:20
Hej med dig.
:19:22
Undskyld det var ikke menigen
at skræmme dig!
:19:25
Skræmme mig? Nu må jeg grine.
:19:28
Hørte du det? Det var et grin.
:19:37
Hårklump. Kæmpe hårklump
:19:40
Og stadig bliver man ved at gøre sig ren.
Jeg fatter det ikke.
:19:44
Hej, Snowbell. Mød Margalo.
Hun skal bo hos os et stykke tid.
:19:48
Bo? Er du fulstændig gal?
:19:50
Du kan da ikke bare tage en fugl med hjem.
Tror du dette er en institution?
:19:55
Se hun er beskidt.
:19:57
Ikke for at være ond , men hun
kunne jo have lopper.