1:21:12
VED TRETIDEN DEN 7. OKTOBER 1944
1:21:21
Det er ren sentimentalitet.
1:21:24
Forstår du, hvad det betyder?
1:21:29
Og det bare, fordi de ser dig
i øjnene to gange.
1:21:32
En gang før og en gang efter,
og så tror de på heltegerninger.
1:21:41
Vent her.
1:21:46
Sørg for, at hun bliver her, til jeg
kommer tilbage. Gå ikke fra hende.
1:21:57
- De redder hende.
- Doktoren ordner det.
1:22:00
- Så du det?
- Doktoren fortalte mig det.
1:22:03
Det, der sker med hende, vil ske,
uanset om du ser det eller ej.
1:22:08
Vi er skyld i, at hun lever.
Nu kan vi kun passe arbejdet og vente.
1:22:14
Andet er der ikke at gøre for dig.
Nu er det fandeme slut.
1:22:19
Hoffman, du må over til nummer tre
og fortælle dem om Abramowics.
1:22:22
- Hvordan kommer jeg derover?
- Du får penge med.
1:22:27
Sig det, præcis som det er.
1:22:29
- Jeg taler ikke jiddisch.
- Bare vis, at han blev skudt.
1:22:32
Ingen svinkeærinder.
Vi venter ikke på dig.
1:22:36
Jeg snakkede med hende.
Jeg snakkede, og hun forstod mig.
1:22:39
- Hvad mener du?
- Vi var alene, da doktoren gik.
1:22:42
- Sagde hun noget?
- Nej, jeg gjorde.
1:22:45
- Hvad sagde du?
- Det hele.
1:22:48
- Hvor hun... Fortalte du hende det?
- Det ville du også have gjort.
1:22:54
Hvad ved du om det?
Hvad får hun ud af det?
1:22:57
- Måske fik jeg noget ud af det.
- Det vil jeg skide på!