:13:05
Min Gud.
Hvad er der sket med dig?
:13:10
Jeg har..
Jeg har arbejdet.
:13:13
Du ved..?
Du plejede at være glad for dit arbejde.
:13:16
Jeg er mere glad for mit liv.
Og dit.
:13:20
Jeg kom forbi huset hver dag
efter begravelsen...
:13:23
Og hver uge
Og hver anden måned.
:13:26
Så stoppede jeg med at komme.
Lagde du overhovedet mærke til det?
:13:30
-Det sårede mig, Alex... Meget.
-Hvorfor er du så her nu?
:13:35
- Der er noget jeg er nødt til at sige dig, som du nok ikke bryder dig om at høre. Jeg ved det. Jeg ved det.
:13:38
Du er bekymret. Jeg ved det.
Jeg hører det fra Mrs. Watchit hver dag.
:13:42
Men virkelig...
Du bliver nødt til at gå.
:13:46
- Jeg vil ikke gå. Ikke mens du bare gemmer dig hernede.
- Jeg gemmer mig ikke.
:13:49
Du ved hvad det er. Mrs. Watchit
siger du er her inde døgnet rundt, dag og nat.
:13:53
Alex, Stå så stille og kig på mig!
:13:59
Det var ikke din skyld.
:14:05
Nej. Det var ikke min skyld.
:14:09
Måske vi skulle skyde skylden på Mrs. Watchit fordi hun hentede ringen hos juveleren.
:14:15
Eller juveleren, fordi han lavede den.
:14:18
Eller den stakkel, som skilte
stenen fra jorden.
:14:24
Måske jeg skulle give dig skylden for at introducere mig for Emma, til at starte med. Ja.
:14:28
Alexander, intet kan forandre det der er sket.
:14:33
Nej, Der tager du fejl,
fordi jeg vil forandre det.
:14:38
David, jeg sætter pris på din bekymring. Virkelig.
:14:42
Men du må have tillid til mig.
:14:46
Jamen, jeg vil gerne tro på dig, Alex, men
:14:49
Hva.. Hvad er..
Hvad laver du her?
:14:53
Det skal jeg fortælle dig.Hvorfor kommer du ikke til middag om en uge, så skal jeg vise dig det?
:14:58
-Hvorfor kommer du ikke med mig hjem nu? Molly
-Hørte du mig ikke, David?