1:17:02
Lad os komme væk, Dobel!
1:17:05
Du er syg i hovedet.
1:17:10
Start så bilen.
1:17:29
Jeg så tilbage på dagen
med blandede følelser.
1:17:32
Jeg var overbevist om,
at Dobel var splitterravende sindssyg.
1:17:36
Men mærkeligt nok
beundrede jeg ham også.
1:17:40
Jeg ville bare være lusket væk.
1:17:43
Men han fandt sig ikke i det.
Han gjorde modstand.
1:17:46
Der er altid nogen,
der vil gøre modstand.
1:17:49
Og som han siger,
bunder det hele altid i fascisme.
1:17:53
Ville jeg knække under tortur?
Formodentlig.
1:17:56
Dobel siger, at nazisternes
forbrydelser var så uhyrlige, -
1:18:03
- at hvis hele menneskeheden
blev udslettet som straf, -
1:18:12
- ville det kun være retfærdigt.
1:18:20
Han er syg i roen.
1:18:24
Men tanken om at forlade det hele
og begynde forfra i Californien -
1:18:30
- er virkelig fristende
og spændende.
1:18:34
Hvorfor bliver jeg så så bange?
Fordi jeg ikke kan tage afsked.
1:18:37
Da Amanda og jeg slog op,
var det hende, der gik fra mig.
1:18:41
Det gik alt for hurtigt.
Du overvældede mig totalt, -
1:18:44
- og pludselig
var vi flyttet sammen.
1:18:48
Vi kunne begge to have godt af
at holde en pause.
1:18:51
Jeg har ikke brug for
at holde pause.
1:18:53
Men det har jeg.
Jeg kan ikke tænke.
1:18:57
Jeg får migræne,
og min hals snører sig sammen, -