House of Sand and Fog
prev.
play.
mark.
next.

:03:05
Men så gik det vort liv,
som det gik træerne, -

:03:10
- da ayatollaherne flåede sjælen
ud af vort smukke land.

:03:17
Nok om det.
:03:21
Dagen i dag tilhører ikke det gamle,
men de unge. Skål forfremtiden.

:03:26
For Soraya. Må hun blive en lige så
lykkelig hustru, som hun er en brud.

:03:31
Måske glemmer hun ikke
sine arme forældre alt for hurtigt, -

:03:36
- men sørger for at skænke os
masser af små børnebørn.

:03:43
En far har lov at drømme.
:04:15
Hvor er han solbrændt.
Obersten nyder sit otium.

:04:19
- Han arbejder da for Boeing.
- Vel gør han ej. Det gør min søn.

:04:24
Gud ved, hvad han egentlig laver.
:04:38
Jeg elsker dig.

prev.
next.