1:14:06
Det er mig.
Du kan da godt huske mig, ikke?
1:14:10
Det er Faunia.
Har du helt glemt mig?
1:14:14
Jeg ville komme og besøge dig,
men jeg kunne ikke.
1:14:17
Hej. Jeg har ikke set dig i...
det er vel tre-fire måneder.
1:14:22
Prince har savnet dig.
Han slap ud forleden.
1:14:25
De andre fugle angreb ham.
Han lyder ikke ligesom dem.
1:14:29
Det er, fordi han er tam.
1:14:36
Han har været hos mennesker som os
hele livet.
1:14:42
En krage, der ikke kan
finde ud af at være krage.
1:14:50
Første gang, jeg forsøgte,
var... en måned efter, de døde.
1:14:56
Jeg var i mit stiveste puds.
Selv min mor ville have været stolt.
1:15:01
Ved du, at jeg ringede til hende?
Det gjorde jeg.
1:15:06
Jeg ville fortælle,
at mine børn var døde.
1:15:09
"Mor, det er Faunia."
1:15:12
20 år.
Vi havde ikke talt sammen i 20 år.
1:15:17
Hun sagde:
1:15:19
"Jeg kender ikke nogen Faunia."
Og så lagde hun på.
1:15:26
Møgkælling.
1:15:29
Hvorfor skulle de også
sparke døren ind?
1:15:33
Sygeplejersken indrømmede det:
1:15:35
"Der var ingen hjertelyd.
Ikke, da de først kom med dig."
1:15:44
Hvorfor lod de mig ikke bare dø?
1:15:48
Ikke engang det kunne jeg finde ud af.