1:29:00
Lykkedes det?
1:29:03
Lige før hun døde,
talte hun i vildelse.
1:29:09
Hun blev ved med at sige:
1:29:11
"Sygeplejerske, få mig på toget.
1:29:15
Jeg har et sygt barn derhjemme."
1:29:21
Ved De,
hvorfor Deres bror tog sin afsked?
1:29:24
Jeg forstår,
at han blev anklaget for racisme.
1:29:29
Det slår da alt.
1:29:32
For at bruge ordet "gespenster".
1:29:35
Ud fra hvad jeg hørte i dag,
lader det til, alt er tilladt nu.
1:29:41
Folk bliver dummere og dummere, -
1:29:45
- men mere påståelige.
1:29:47
Det er sørgeligt. Nu til dags
er det svært at forestille sig, -
1:29:52
- at nogen ville gøre det,
Coleman følte sig tvunget til.
1:29:57
Bygge hele sit liv op
omkring en løgn.
1:30:01
Coleman kunne have tilbagevist
anklagen lige på stedet -
1:30:06
- bare ved at fortælle sandheden.
1:30:09
Det var det eneste, han ikke kunne.
1:30:12
Tror De, han fortalte det til nogen?
1:30:20
Måske.
1:30:23
Måske til én.
1:30:25
Så min mor fik vel ret.
1:30:28
Jeg gjorde det for at blive fri...
men blev fanget i det.
1:30:36
Har du aldrig fortalt det til nogen?
1:30:39
Ikke engang min kone.
1:30:44
Jeg har ikke sagt et ord om det
før i aften.
1:30:48
Jeg har ikke fortalt det til nogen
før... dig.
1:30:57
Hvorfor mig?
1:30:59
Hvorfor fortæller du mig det nu?